Nu har vi været hjemme i 3 1/2 uge (allerede!) og jeg tænkte, at jeg lige ville lave en status på, hvordan det har været at være hjemme de sidste uger. Vi har i løbet af den tid vi har været hjemme, haft besøg af vores søde sundhedsplejerske 3 gange, senest i dag. Hun er det rareste og sødeste menneske.
Den første gang hun var her var vi lidt i tvivl om, hvordan man "gør". Altså serverer man noget og hvor længe tager det? Jeg bagte boller (ikke lige til lejligheden, men det faldt bare lige samtidig) lige inden hun kom, men de blev ikke gode så måtte sige, at der ikke kom nogen. Hun sagde, at det var helt fint og at vi slet ikke skulle gøre så meget ud af det. Jeg tror hun var her i næsten 3 timer den dag! Vi talte om alt muligt og hun spurgte ind til småt og stort.
Hun var meget observant og lagde meget mærke til små ting som, hvordan A og jeg talte til hinanden og billeder på køleskabet. At hun lagde mærke til så "små" ting blev sådan lidt "crowded" på en eller anden måde. Altså det, at hun italesatte, at den måde vi talte til hinanden lød som om vi havde (har) det godt sammen. At vi er overskudsforældre. Det er på en eller anden måde nogle stempler jeg ikke vil have sat på mig. På trods af, at de passer langt hen ad vejen så bliver de stempler ligesom fortællingen om, at SÅDAN er vi. Jeg tror mest det var italesættelsen af det, som var "problemet" for mig. Jeg havde haft det meget bedre med, hvis hun bare have observeret det og tænkt, at vi virkede som nogle overskudsforældre, der har det godt sammen.
Nu bliver det på en eller anden måde det vi "er" og det vi skal leve op til hver gang. Nå, nok om det.
I dag da sundhedsplejersken var her talte vi meget om afføring (det gør forældre åbenbart meget). Baby E har ikke lavet noget i bleen siden lørdag så vi blev enige om, at prøve Movicol. Vi talte også om hans navlebrok som er blevet lidt værre så det bestiller jeg en tid i morgen til at få kigget på. Og så talte vi om mødregruppe. Jeg er blevet sat sammen med én anden mor som også har født fir tidligt, så vi bliver kun os to indtil videre.
Det går generelt meget godt med at være hjemme. Det er mindre hårdt end jeg havde forestillet mig. Jeg er også så heldig at A har 6 ugers barsel og tager 4 mere igen senere på året.
Vi har været meget obs på, om der mon kom en eller anden efterreaktion eller bare reaktion på hele det her forløb, men ingenting har meldt sig. Det virker som om andre tænker mere over at der burde komme en reaktion end vi selv gør. Jeg ved ikke om det er mærkeligt eller vi tager det helt cool?
Måske du også vil læse indlægget om, hvorfor jeg har været indlagt i indlægget HER og HER
